Britta Westhausen - kunstner profilside
At male og tegne, at fordybe sig og sætte de indre billeder fri, er blevet mere og mere vigtigt for mig. Jeg har altid malet og tegnet og har gennem mange år arbejdet som art director. Nu koncentrerer jeg mig om min kunst og henter inspiration på rejser, hvor mødet med fremmede kulturer giver mulighed for at udforske nye teknikker og materialer.
Kunstformer / arbejdsområder
Britta Westhausen's baggrund og uddannelse
Jeg er uddannet, med afgang, fra Kunsthåndværkerskolen (1965-1969). Undervist af Erik Clemmesen, Helge Kühn-Nielsen, Victor Isbrandt med flere. Jeg har løst opgaver for kunstforlag og erhvervslivet gennem mange år, haft voksenundervisning i maling og tegning, undervist designere i tegne- og præsentationsteknikker og haft hold i kunstterapi.
Lidt om værkerne med Britta Westhausen's egne ord
Som billedkunstner søger jeg det enkle udtryk i min kunst og ønsker at skabe dialog mellem den intellektuelle og ubevidste del af betragteren. Jeg arbejder med olie, akryl og tusch på lærred, men vælger gerne at udforske billedfladens muligheder på flerdimensionelle emner f.eks. metal og granit. Jeg maler primært monokromt. Når jeg vælger andre farver til, udover sort og hvidt, bliver de en stærk kommentar i billedet.
Mulighed for undervisning hos Britta Westhausen?
Britta Westhausen tilbyder undervisning. Kontakt Britta Westhausen for at høre mere.
Britta Westhausen's egen hjemmeside
Artmoney
Britta Westhausen er ArtMoney kunstner.